Eksempler

 

 

Fra pressemeddelelse
til redaktionel omtale

En velskrevet pressemeddelelse og gode fotos kan give redaktionel omtale til en værdi, der langt overstiger udgiften til at få den udarbejdet. 

Desuden kan den professionelle tekst bruges helt eller i uddrag i virksomhedens eller organisationens nyhedsbreve, på hjemmesiden, LinkedIn-siden med videre.

 

 

 

 

 

Information i farver

Siden 2016 har Kyster Presse leveret journalistisk indhold til GenbrugAvisen, som udkommer hvert år i Fredericia Kommune.

Vi sætter en ære i at gøre info-aviser og brochurer spændende, vedkommende og letlæste – uanset hvad emnet er.

 

 

Andre eksempler på opgaver:


ByggeTeknik (nu Dagens Byggeri) blev udsendt 15 gange årligt i flere end 32.000 eksemplarer til alt fra den lille håndværksmester eller anlægsgartner til landets største bygge- og anlægsvirksomheder. Kyster Presse har igennem flere år leveret materiale, når redaktionen kalder – primært artikler til den såkaldte gule sektion (entreprenørmaskiner med mere) og den grønne sektion (maskiner til have, park og skov).
I en lang række virksomhedsportrætter har vi vist, at selv den mest anonyme maskinhandel langt fra alfarvej også rummer en god historie.
Kyster Presse har i øvrigt også leveret artikler til søsterudgivelserne Fritidsmarkedet og Maskinbladet.

 


MESSE C Fredericia er landets tredjestørste messecenter og danner rammen om en lang række messer, konferencer og events.
Kyster Presse udarbejder redaktionel information til medierne om udvalgte arrangementer. Nyhedsbreve til udstillere før og under visse messer samt bemanding af pressekontor på udvalgte arrangementer indgår også i arbejdet.
Jobbet kalder på alsidighed og allround tæft, for på årskalenderen er alt fra bilmesse, bådudstilling, hobby- og håndarbejdsmesse, fagmesse for svømmebadsbranchen, landbrugsmesse og meget andet. På denne side kan man se eksempler på de mange pressemeddelelser, der udgår fra messecenteret.

 

For nogle år siden fik vi med fagbladet ”Redderen” chancen for at få et enestående kig bag murene hos Paris Brandvæsen – Brigade de Sapeurs-Pompiers de Paris (BSPP) – som ellers er et meget lukket, militært korps. Vi boede og spiste på kasernen hos ”brandsoldaterne”, var med på udrykning og besøgte flere af BSPP’s lokationer i Paris – blandt andet fortet Villeneuve-Saint-Georges, hvor brandmandsuddannelsen foregår (på meget fransk manér…)
Ugen hos BSPP resulterede i et temanummer af bladet.

Kyster Presse leverer hovedparten af det journalistiske indhold – herunder fotos – i fagbladet Redderen. På www.redder.dk kan man se eksemplarer af bladet (dog ikke de seneste udgaver).